KOM HELT TÆT PÅ DE NORDISKE GUDER!
Danmarkspremiere: Glæd dig til en særlig oplevelse, når vores nye udstilling NORDISKE GUDER — Mageløse Myter om Guder og Jætter åbner i NORD fra 9. januar til 1. marts 2026.
I denne periode forvandles NORD til en spændende fortolkning af den nordiske mytologi. Her kan du komme tæt på centrale skikkelser som Odin, Thor, Freja, Hel og Loke, ligesom både Fenrisulven og Midgårdsormen vil gøre de nordiske myter helt levende.
I foyeren kan du dykke ned i fortællingerne om Balders død, Ragnarok og Thors kamp mod Midgårdsormen — og bevæge dig fra dødsriget Helheims kolde mørke til Valhallas lys og storhed.
Udstillingen er skabt til både voksne og børn og tilbyder en stemningsfuld, visuelt stærk helhedsoplevelse.
Husk også at ta’ vores gratis hæfte om de nordiske guder i Foyeren. Hæftet er fuld af beskrivelser af de nordiske guder, sjove opgaver og en lækker opskrift, der får din indre, unge viking frem i dig.
Udstillingen er udviklet af Storcenter Nord i samarbejde med MK Illumination.
Tag med på ’Helterejsen’ i vinterferien
NORDISKE GUDER kulminerer i vinterferien, når vi har endnu en Danmarkspremiere på den interaktive oplevelse; Helterejsen — Stop Ragnarok!
I Helterejsen skal du hjælpe de nordiske guder, der har brug for netop dig til at forhindre verdens undergang. Ragnarok er nemlig begyndt at røre på sig, og guderne har brug for de modigste helte, der kan kæmpe mod jætterne. I Helterejsen gennemgår du fem prøver, der tester dit mod, din styrke, din visdom, din intelligens, dine sanser og din præcision - afgørende egenskaber, når vi sammen skal forhindre verdens kollaps.
Når de fem prøvelser er bestået, er du ikke længere kun et menneske, men en sand, nordisk helt, og du får derfor en sej tattoo med Thors hammer, Mjølner, som symbol på dit heltemod.
Eventen kører hver dag fra den 7.-15. februar kl. 10-15
Vi ses til et (torden)brag af en premiere i NORD! ⚡️
Det bliver helt enkelt hyggeligt.