81252 SCN RK HERO 1640X1000px Final Ny

Rasmus Klump
sejler mod Nord!

Leg på det gode skiv’ Mary fra den 1.-28. juli!

Rasmus Klump og hans venner har rejst verden rundt. De har både oplevet østens mystik, det vilde vesten, det varme syd – og nu har det gode skiv Mary sat kursen mod nord! Efter Skægs beregninger, ankommer det gode skiv’ Mary til Storcenter Nord d. 1. juli. Og det bedste er, at skivet ligger til kaj næsten hele juli måned!

Skivet er ladet med en masse sjov

Der er sjov ombord, når Mary lægger til kaj i Storcenter Nord! Dans fx til Rasmus Klump-sange i kahytten, se en Rasmus Klump-tegnefilm i biografområdet eller sæt jer i stævnen og læs en af de farverige Rasmus Klump-bøger. På det interaktive skib kan man også spille sjove spil; både pandekagespillet, hvor man skal hjælpe Fru Klump med at fange ingredienser til pandekagedejen, og Kong Neptun-spillet, hvor der skal samles mønter til skattekisten.

Tag på pandekagejagt hver lørdag kl. 10-15 Storcenter Nords foyer

Hver lørdag i juli kan alle børn hjælpe med at finde Fru Klumps forsvundne pandekageopskrift. Alle, der kender Rasmus Klump, ved nemlig, hvor vigtigt det er at slutte et eventyr af med en god stak pandekager. Derfor må opskriften findes! Fru Klump kan godt huske ingredienserne, der skal bruges, men ikke hvor meget! Alle hjælpsomme børn sendes på opdagelse rundt i centeret for at finde vigtige informationer til pandekagedejen. Når alle ingredienserne er fundet, får børnene den hemmelige pandekageopskrift, et flot Rasmus Klump diplom og badge! 

Del et billede, og vind!

Tag et billede af din Rasmus Klump-oplevelse, og del med #RasmusKlumpModNord. Så er du automatisk med i lodtrækningen om et gavekort til Storcenter Nord på 500 kr. Ikke nok med det: Du får også en kurv med alt det, du skal bruge til en rigtig god pandekagedej!